Selv professionelle kæmper med at få danskernes penge til at yngle. Sådan kan du gøre det selv

Går man ned i banken og beder om hjælp til at investere sine sparepenge, bliver man tit peget i én retning: bankens investeringsforeninger. Som regel er de foreninger aktivt forvaltede, hvilket vil sige, at banken har ansatte til at udvælge og handle de aktier, som ligger i foreningen. Men den slags fonde er langtfra den ideelle løsning for alle, mener eksperter. »Man betaler mere for mindre ved at vælge en aktiv fond, hvis man skal koge det helt ned,« vurderer Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk. Bunker af forskning viser nemlig, at aktiv forvaltning er dyrere og dårligere, end hvis man sætter sine penge i passive fonde, som automatisk investerer i en bred kurv af aktier. Senest har Berlingske fastslået, at kun fire ud af 67 aktivt forvaltede danske fonde med globale aktier har slået en passiv investering i verdensmarkedet over de seneste fem år. Alligevel er tre ud af fire kroner, som danskerne har investeret i landets aktiefonde, placeret i netop aktivt forvaltede fonde. Og det kan Morten Bruun Pedersen godt se som »lidt« af et problem. Derfor har Berlingske spurgt ham og tre andre eksperter om, hvordan danskerne ideelt set bør investere. Deres råd, som er forskellige, kommer her. Eksperter: Du skal have en passiv bund Overordnet har flere af eksperterne stor tiltro til passive indeksfonde, hvor aktierne købes og sælges automatisk for at spejle et indeks eller et hjørne af markedet. Fordelen er, at passiv investering typisk er billigere og bedre på afkast end aktiv forvaltning. Og modsat eksempelvis et køb af en mobiltelefon, hvor man typisk forventer pris og kvalitet hænger sammen, er det langt fra altid tilfældet med investeringsfonde. »Som udgangspunkt får man ikke et bedre afkast ved at vælge aktive fonde med fokus på en specifik investeringsstrategi. Det skal være fordi, man synes, at det er sjovt at forsøge, om det er muligt at slå aktiemarkedet,« siger professor i finansiering på Copenhagen Business School, Kasper Meisner Nielsen. Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk stemmer i. Han mener, at passive verdensfonde bør udgøre 60-70 procent af aktieporteføljen hos privatpersoner. De sidste 30-40 procent kan være »legepenge«. »Hvis man har en solid bund af passive fonde – altså verdensindekset til meget lave omkostninger – og man synes, det kunne være sjovt at plukke nogle enkeltaktier eller få andre til at gøre det, så kan man gøre det for en mindre del af ens formue,« siger han. I samme stil mener Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering på Aarhus Universitet, at man er »virkelig godt kørende« på aktiesiden, hvis fundamentet i ens portefølje er en passiv fond i et verdensindeks som MSCI ACWI. Aktiv forvaltning kan give mening, tilføjer Peter Løchte Jørgensen, hvis man gerne vil investere i særlige obligationer, der ikke handles så meget, alternative investeringer eller i en kapitalfond. »Men det er bare ikke relevant for særlig mange danskere,« siger han. Et forslag, hvis du investerer 500.000 Mens de to eksperter fremhæver passive investeringer i verdensindekset som en god grundsten, er Søren Verup, seniorrådgiver i Beierholm Finansiel Rådgivning, lidt mere lunken. Han har større tillid til aktiv investering, og faktisk vil han »advare mod, at man bare skifter sine investeringer ud med én passiv, global fond«. Eksempelvis er verdensindekset lige nu tungt domineret af en håndfuld amerikanske teknologiaktier. Det giver en risiko, som ifølge Søren Verup kan afhjælpes ved at supplere med indeks fra andre lande eller brancher. »Det at bygge en portefølje svarer lidt til at bygge en bil. Du skal have mange forskellige dele for at have en solid bil og sørge for, at den kører og holder, og du skal forstå, hvordan tingene spiller sammen,« siger han. En god portefølje i seniorrådgiverens optik består både af obligationer, forskellige aktiefonde og enkeltaktier. Har man investeringer for 500.000 kroner, vil Søren Verup sætte 50.000-100.000 kroner i en eller flere obligationsfonde. Omkring 100.000-150.000 kroner vil han sætte i enkeltaktier med mindst 25.000 kroner i hver. Enkeltaktierne skal ikke fylde for meget af den samlede portefølje, fordi de både kan stige og falde voldsomt, påpeger han. Den primære del af porteføljen, cirka 300.000-350.000 kroner, vil Søren Verup sætte i en palet af forskellige passive indeksfonde: En fond med globale aktier, en med valueaktier, en med danske, en med europæiske og en med udviklingslande. »Jeg vil slet ikke vælge aktive fonde på grund af deres omkostninger, men den aktive beslutning består i at vælge indeksfondene og sammensætte porteføljen,« siger han. Løbende vil han ændre på aktiefondenes vægtning og dermed have en aktiv tilgang til passive aktiefonde. Porteføljen kræver vedligehold, og derfor mener Søren Verup, at private, som ikke har indsigt i investeringer, godt kan gå med bankernes aktive løsninger. Han gør det dog klart, at man betaler for bankernes rådgivning gennem den løbende omkostning i de aktive fonde. De er som regel mange gange dyrere end passive produkter. Trop op i banken og bed om dette Hvis man erkender, at banken er bedst til at varetage ens penge, skal man troppe op i banken og være velforberedt. Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man til bankmødet beder om beregninger, der tydeligt viser fondens omkostninger og handelsmønstre. Der koster nemlig oftest penge, når en fond køber og sælger aktier. »Man kan prøve at få en beregning af, hvor stor ens formue vil være om fem til ti år, hvis man ikke har nogle omkostninger til banken overhovedet. Det kan man sammenligne med formuens udvikling, når omkostningerne til banken er medregnet,« råder Morten Bruun Pedersen. Passive danske fonde koster typisk 0,5 procent af ens løbende investerede formue, mens aktive fonde i gennemsnit koster 1,5 procent. En anden – og tit billigere løsning – er at købe såkaldte ETFer, der er passive og ofte udenlandske. De fås med omkostninger helt ned til 0,05 procent. Dem viger Søren Verup dog helst udenom. ETFer er nemlig lagerbeskattede, og det betyder, at man hvert år skal betale skat af afkastet, også selvom man ikke har solgt ETFen og realiseret gevinsten. »Jeg ser desværre ofte, at folk har straffet sig selv ved at købe ETFer for frie midler. Lagerbeskatningen gør ikke meget, når man har en mindre formue, men ligger man med en halv million i en ETF, og den stiger 20 procent, så skal man betale skat af 100.000 kroner,« bemærker han. Som erstatning fremhæver Søren Verup, at Nykredit (Sparindex) samt Danske Bank (Danske Invest) blandt andet har »glimrende« passive fonde, der ikke er ETF'ere, og dem kan man roligt spørge sin bankrådgiver ind til. Det kan dog give mening at købe ETF'er på aktiesparekontoen, hvor alt er lagerbeskattet, afslutter han. https://www.berlingske.dk/dine-penge/selv-professionelle-kaemper-med-at-faa-danskernes-penge-til-at-yngle